Mit navn er Louise Rom, og jeg er indehaver af LR SkinCare. Når du træder ind i klinikken, er det mig, du vil møde. Jeg har en baggrund som lægeeksamineret kosmetolog og wellness terapeut, og min kærlighed til skønhedsverdenen driver mig til at opdatere mine færdigheder med regelmæssige efteruddannelser om nye produkter og behandlingsmetoder.
Sammen med min mand og vores to dejlige drenge bor jeg i Thyborøn, hvor klinikken er beliggende i vores privatbolig med en separat indgang.
Når du besøger mig til en behandling, vil du opleve en atmosfære præget af ro, nærvær og dyb velvære. Du er i centrum, og jeg lægger vægt på at skabe resultater, der virkelig gør en forskel. Jeg anvender udelukkende rene hudplejeprodukter uden parabener og andre konserveringsmidler, der sikrer en skånsom og effektiv pleje af din hud. Jeg glæder mig til at byde dig velkommen og skabe en skræddersyet oplevelse, der fremmer både skønhed og velvære.